Specialkompetancer i Erhverv

Vi designer, udvikler, producerer og leverer møbler samt specialinventar til private og offentlige virksomheder.

Vi skaber funktionelle og smukke indretninger, der understøtter kundens identitet, og leder projektet sikkert gennem hele processen – fra den første rådgivning og konceptudvikling til den færdige leverance og montering.

Vi arbejder sammen med en lang række førende arkitekter og møbelleverandører, har vores egen møbelkollektion og er samtidig specialister i at designe og producere skræddersyet inventar på vores egen tegnestue Paustian Special Inventar (tidligere po Inventar).

Med Paustian special inventar råder vi over unikke kompetencer inden for specialdesignet inventar. Vores møbeldesign-, arkitektur-, og indretningsfaglighed betyder, at vi altid laver løsninger der passer til og understøtter det fysiske miljø og bygningens arkitektur – og altid i høj kvalitet med fokus på både funktion og design.

Samarbejder med tegnestuer og arkitekter

På vores egen tegnestue arbejder bl.a. møbelarkitekter og bygningskonstruktører, der i tæt dialog med de øvrige samarbejdspartnere, kunden og dennes ønsker til farver, materialer og formsprog, sikrer den bedste præcision og kvalitet af leverancen.

Om Paustian Special Inventar

Paustian Special Inventar (tidligere po inventar) har rødder tilbage til 1972, hvor inventarsystemet blev tegnet i et samarbejde mellem Københavns Universitet og arkitektfirmaerne Koppel, Koppel & Edstrand og KHR Arkitekter til to universitetsbyggerier, nemlig Panum Instituttet og Odense Universitet. Efter byggeriets færdiggørelse blev det besluttet, at retten til systemet skulle overgives til en prodcent, således at indkøb af suppleringsinventar kunne sikres fremadrettet.

Således grundægges po inventar A/S i 1990, der i 2011 bliver opkøbt af Paustian.

Paustian special inventar er blandt de førende specialister og leverandører af specialfremstillet inventar. Da de projekter, vi arbejder med, ofte er omfattende og præget af stor kompleksitet med mange forskellige materialer og produktionsformer, råder vi over egne produktionsfaciliteter på Paustian Snedkeri . Vi har samtidigt gennem mange år oparbejdet faste samarbejder med et netværk af nøje udvalgte leverandører, hver med sit speciale, så vi altid kan vælge den rigtige producent til en given opgave.


Paustian Snedkeri og danske underleverandører

Paustian samarbejder primært med danske underleverandører og sikrer derved, at produktionen er i overensstemmelse med de danske miljøregler. En anden, og vigtig fordel, ved denne fremgangsmåde, er den korte kommunikationsvej og muligheden for løbende kvalitetskontrol.

Som en del af Paustian har vi desuden eget snedkeri i Grenaa, som udfører alt inden for træmøbelindustrien, og hvor en stor del af Paustian Furniture Collection produceres. Dette produktions setup sætter os i stand til at håndtere kapacitetsudfordringer, og sikrer samtidig frihed til at samarbejde med de underleverandør, der er bedst egnet til den pågældende opgave.