Paustian søger salgskonsulent til Paustian V/ Strøget
Paustian søger erfaren salgskonsulent til møbelbutik i København!
Som salgskonsulent hos Paustian V/ Strøget vil du komme til at arbejde med både klassiske designikoner fra kendte brands og nye accessories, livsstilsprodukter og designobjekter fra upcoming brands.
Vi søger salgskonsulenter med detailerfaring. Erfaring med salg af møbler, belysning eller boligtilbehør er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder et job med mange udfordringer og gode udviklingsmuligheder. Arbejde i flotte omgivelser med gode kolleger og en uformel omgangstone.
Jobprofil:
– Salg
– Kundepleje
– Merchandising / styling
– Kundevejledning
– Daglige opgaver i huset.
For at kunne håndtere de nævnte arbejdsopgaver forventer vi følgende:
Ansøgerprofil:
– Udlært indenfor detailhandel, gerne high-end
– Erfaring fra tilsvarende stilling, gerne indenfor salg / design
– Stor interesse og viden indenfor design
– Mod og lyst til daglige udfordringer
– Ansvarsbevidst
– Højt serviceniveau og stærkt salgdrive
– Selvstændig men samtidig team player
– Vant til skiftende arbejdstider og weekendarbejde
– Gerne erfaring med Navision/Officepakken.
Ansøgning:
Har du spørgsmål eller brug for yderligere info er du meget velkommen til at kontakte Store Manager, Anne Lundhøj på anlu@paustian.dk.
Tiltrædelse snarest muligt. Send din ansøgning og CV til anlu@paustian.dk. Skriv: salgskonsulent i emnefeltet.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Paustian er et dansk design- og møbelhus med stærke rødder i såvel dansk som internationalt design. Siden 1964 har Paustian stået for noget af det ypperste indenfor design, møbler og indretning – både til private hjem, virksomheder og offentlige organisationer. I 2018 åbnede Paustian et nyt designunivers i hjertet af København – Paustian V/ Strøget.
Paustian lancerer Spinal Table Home Work
PAUSTIAN LANCERER SPINAL TABLE HOME WORK – EN DESIGNKLASSIKER TILPASSET MORGENDAGENS ARBEJDSPLADSGEN
Spinal Table Home Work passer i sit udtryk til alle hjem og i sin funktionalitet til de fleste behov. Vi kalder det en designklassiker, der er tilpasset morgendagens arbejdsplads.
2020 har lært os vigtigheden af at finde den rette balance mellem vores arbejdsliv og privatliv. Forholdet mellem de to bliver stadigt mere flydende, og i takt med at flere og flere har flyttet kontoret enten helt eller delvist hjem i stuen, er der opstået et naturligt og stigende behov for en hjemmearbejdsplads, der er både inspirerende, funktionel og ergonomisk. Ikke bare i dag, men også i fremtiden.
For at imødekomme det behov lancerer Paustian & Paustian Furniture Collection nu Spinal Table Home Work; en ny og mindre version af den danske arkitekt og designers Paul Leroys klassiske Spinal Table, udviklet specifikt til hjemmekontoret. Vi ved, at ingen hjem er ens, og derfor har vi skabt et tidssvarende alternativ til det klassiske hæve-/sænkebord, der kan tilpasses individuelt og efter behov.
Spinal Table er i sin enkle og elegante natur både smukt og funktionelt, og med tilføjelsen af Spinal Table Home Work, er det nu også mere fleksibelt end nogensinde. Designfilosofien bag det nye arbejdsbord har været at bygge bro mellem kontoret og hjemmekontoret, og derigennem skabe de bedst mulige rammer for at arbejde hjemmefra. Både for kroppen, øjet og sjælen.
Foruden den velkendte rektangulære form fås Spinal Table Home Work også med en bordplade i et mere organisk formsprog med rundede kanter og bløde linjer. Begge tilbydes som udgangspunkt med bordplade i linoleum, genbrugsplast eller finér i lys eller massiv røget eg med kort leveringstid, mens skræddersyede og individuelle løsninger kan laves på bestilling. Mål: fra 120 x 70 cm op til 160 x 80 cm, og på den version med rundede kanter: 148 x 72 cm. Det justerbare stel leveres indtil videre i pulverlakeret stål i sort, hvid eller grøn og med støjsvage el-søjler fra danske LINAK. Desuden er der monteret en skjult kabelbakke til løse ledninger m.m.
Spinal Table er i sin enkle og elegante natur både smukt og funktionelt, og med tilføjelsen af Spinal Table Home Work, er det nu også mere fleksibelt end nogensinde. Designfilosofien bag det nye arbejdsbord har været at bygge bro mellem kontoret og hjemmekontoret, og derigennem skabe de bedst mulige rammer for at arbejde hjemmefra. Både for kroppen, øjet og sjælen.
Foruden den velkendte rektangulære form fås Spinal Table Home Work også med en bordplade i et mere organisk formsprog med rundede kanter og bløde linjer. Begge tilbydes som udgangspunkt med bordplade i linoleum, genbrugsplast eller finér i lys eller massiv røget eg med kort leveringstid, mens skræddersyede og individuelle løsninger kan laves på bestilling. Mål: fra 120 x 70 cm op til 160 x 80 cm, og på den version med rundede kanter: 148 x 72 cm. Det justerbare stel leveres indtil videre i pulverlakeret stål i sort, hvid eller grøn og med støjsvage el-søjler fra danske LINAK. Desuden er der monteret en skjult kabelbakke til løse ledninger m.m.
PAUSTIAN LANCERER SPINAL TABLE HOME WORK – EN DESIGNKLASSIKER TILPASSET MORGENDAGENS ARBEJDSPLADSGEN
Spinal Table Home Work passer i sit udtryk til alle hjem og i sin funktionalitet til de fleste behov. Vi kalder det en designklassiker,
Ingo Maurer
INGO MAURER SÆRUDSTILLING I UTZONHUSET
5.-18. OKTOBER 2020
Ingo Maurer, også kendt som “The poet of light”, var en frontløber for innovative og bemærkelsesværdige lysdesigns fra 60’erne og frem til i dag.
Ingo Maurers univers er humoristisk, dragende og grænseoverskridende. Ingo Maurers evne til at kombinere forskellige elementer og kreere brugbare kunststykker er en inspiration for os alle.
3 DAYS OF DESIGN
PASSIONEN DRIVER OS I PAUSTIAN!
Derfor afholdt vi 3daysofdesign 2020 på Hotel Herman K by Paustian, hvor vi satte unik, nytænkende arkitektur og design i centrum sammen med kulturevents og bæredygtighed.
Under 3daysofdesign fokuserede vi på de mindre, innovative møbelvirksomheder og designere, der er utrolig vigtige for branchens fortsatte udvikling.
TAK TIL ALLE UDSTILLERE OG WORKSHOPS:
ALMEDAHLS • ALUPROFF • APTO • BAUX • CHRISTIAN BRUUN CPH • COOLOO • DCW • DOCK FOUR • EBB & FLOW • EO • FRANDSEN • FLöTOTTO • GRAPE DESIGN • HALLE • INTERIORS BY FINDERUP • JA HO KO • JAB • KRØYER-SÆTTER-LASSEN • MASSIMO• MØBEL COPENHAGEN • NIIKOH • NOFRED • NOYER • NUAD • OGEBORG • OX-DENMARK • PAUSTIAN • PIET HEIN • RE-PLASTIC-LENDAGER • SONOBE LIGHT • STORM CARPET • THORUP COPENHAGEN • TRUE NORTH DESIGN • VICCARBE • WARM NORDIC • WE DO WOOD • WEHLERS • WUM • ZERO
TAK TIL ALLE TALERE:
Under 3daysofdesign afholdt vi en række inspirerende talks, som gjorde os alle klogere på bæredygtighed, arbejdsmiljø, design, trends og forbrugeradfærd.
Kommerciel Direktør hos Lendager UP Christian Wittrup
Talk: Genbrug, genanvendelse og upcycling i det byggede miljø
Adm Dir. i Tokonoma Linda Korndal &
Adm. Dir. Simon Høegmark fra Vinatur
Panel talk: Findes der evidens for at rigtige inde– og uderum virker for vores velvære og sundhed?
Trendforsker, ejer og CEO hos pej gruppen Louise Byg Kongsholm
TALK: Trends og forbrugeradfærd i lys af Corona
Erhvervsmanden og skibsrederen Lars Juhl
Arkitekt og Partner i PLH Arkitekter Paulette Christoffersen
PANEL TALK: Vores arbejdsplads og arbejdsliv skal ændres dramatisk– hvordan bør vi arbejde?
TAK TIL ALLE BESØGENDE!
Hotel Herman K by Paustian
Bremerholm 6
1069 København K
Foto: Johanna Björg Christensen, FA:DE studios
Paustian søger Butikselev
Elev til Paustian i Nordhavn
Til vores flotte Paustian butik i Nordhavn, København søger vi en butikselev, som vil blive en del af vores dygtige salgsteam.
Vi søger en elev med passion for møbeldesign i international klasse, som brænder for detail og som ser en glæde i at yde kunderne den ypperste service.
Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø i flotte omgivelser, hvor du vil indgå i et team af dynamiske og engagerede kolleger. Vi kan love dig en rigtig god møbeluddannelse i en særdeles attraktiv forretning.
Elev/job profil:
- Salg
- Kundepleje
- Merchandising / styling
- Kundevejledning
- Daglige rutineopgaver i huset
- Ad hoc opgaver
For at kunne håndtere de nævnte arbejdsopgaver forventer vi følgende:
Ansøger profil:
- Positiv og udadvendt
- Kundeorienteret og servicemindet
- Struktureret
- Stor interesse for boligindretning
- Mod og lyst til daglige udfordringer
- Ansvarsbevidst
- Selvstændig men samtidig team player
- Positiv overfor rutinearbejde
- Du har afsluttet en EUD Business eller lignende
Ansøgning:
Har du spørgsmål eller brug for yderligere info er du meget velkommen til at kontakte Butikschef, Søren Holst på telefon 52146527 eller sho@paustian.dk.
Tiltrædelse snarest muligt.
Send din ansøgning og CV til sho@paustian.dk. Skriv ”Elev Nordhavn” i emnefeltet.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Paustian er et dansk design- og møbelhus med stærke rødder i såvel dansk som internationalt design. Siden 1964 har Paustian stået for noget af det ypperste indenfor design, møbler og indretning – både til private hjem, virksomheder og offentlige organisationer. Paustian har siden 1987 haft butik i den ikoniske Utzon-bygning i Nordhavn, tegnet til Paustian af Jørn Utzon. I 2000 åbnede Paustian butik i Aarhus i den gamle Østbanegaard. I 2018 åbner Paustian et nyt designunivers i København indre by.
Paustian Arctander Collection
The Arctander Collection: En eksklusiv relancering af ‘muslingestolen’.
The Arctander Collection er en del af Paustian Furniture Collection, der i forvejen byder på et nøje kurateret udvalgt af moderne klassikere fra en række prominente danske designere og arkitekter.
The Arctander Collection, der består af en sofa, et bord og en ottoman. I 2016 relancerede Paustian ikonet over dem alle – Muslingestolen – under navnet ‘The Arctander Chair’. I dag er stolen og dens elegante udtryk, bløde former og runde ben både et referencepunkt og unikt yderpunkt i den guldrandede fortælling om moderne dansk møbelkunst.
Den nye kollektion følger i fodsporene på den relancerede Muslingestol og viderefører principperne for tilgængeligt og langtidsholdbart design. The Arctander Collection er en del af Paustian Furniture Collection, der i forvejen byder på et nøje kurateret udvalgt af moderne klassikere fra en række prominente danske designere og arkitekter.
The Arctander Collection indeholder desuden også en ny version af Muslingestolen med højere ryg, der særligt er henvendt kontraktmarkedet, men også kunder der efterspørger en mere oprejst siddeposition. Som noget helt nyt tilbyder vi ‘The Arctander Collection’ med ben og armlæn i valnødde- og asketræ, samt en lang række nye og eksklusive tekstiler.
Nye tekstiler inkluderer Amoir Libre fra Dedar Milano, Storr fra Bute Fabrics og et håndvævet betræk fra McNutt. ‘The Arctander Collection’ fås stadig med Skandilocks veldkendte fåreskind og Sørensen Læders svanemærkede, Ecolabel Dunes-skind. En særlig version med Gotland Fåreskind er desuden tilgængelig i et begrænset oplag.
The Arctander Table er produceret med en base af træ og en bordplade i forskellige eksklusive stentyper. Alle træsorter er FSC-certificerede.
Artek lancerer Rope Chair & Tupla Wall
Artek lancerer Rope Chair og Tupla Wall Hook designet af Ronan & Erwan Bouroullec
Arteks DNA er en unik kombination af kunst, teknologi og industriel produktion. I 2020 bygger Artek videre på denne tradition ved at lancere to nye produkter designet af de franske brødre Ronan & Erwan Bouroullec, som både er kendt for deres tekniske dygtighed og for skønheden i deres designs.
Rope Chair
Rope Chair er snarere en silhuet end et kompakt møbel. Rope Chair er en linjetegning oversat til tre dimensioner. Designerne Ronan & Erwan Bouroullec kombinerer en række kontraster: sofistikeret teknik og kreativitet, solide strukturer og fleksible detaljer samt ufleksibelt stål og bøjeligt reb.
Rebet, som oprindeligt er lavet til marine brug, udgør kernen i den uventede, behagelige stol. Rebet bærer en del af brugerens vægt, hvilket betyder, at stolen tilpasser sig den, der sidder i den. Hvor andre stole dikterer en bestemt måde at sidde på, inviterer Rope Chair til dynamisk bevægelse og ændringer i siddeposition. Når personen, der sidder i stolen rejser sig, vil der være et aftryk i stolens ramme, der er med til at forme stolens udseende.
Rope Chair fås i farverne sort eller lysegrå. Stolen består af en ramme i stålrør og et sæde i kryds- og ask finér. Rebet er lavet af sort polyester eller farvet linned, afhængigt af farven.
Tupla Wall Hook
Tupla Wall Hook, designet af Ronan & Erwan Bouroullec, er en enkel løsning til at hænge ting på væggen. Tupla Wall Hook har smukke detaljer og er et dekorativt element på væggen. Vægkrogens to løkker er lige så poetiske, som de er funktionelle, hvilket hænger fint sammen med at ordet ‘tupla’ betyder dobbelt på finsk. Vægkrogen er fremstillet i sort pulverlakeret støbt zink.
Paustian er distributør af Viccarbe
Paustian overtager distributionen af Viccarbe i Danmark
Paustian overtager distributionen af det anerkendte spanske brand Viccarbe i Danmark. Viccarbe er grundlagt af Víctor Carrasco Berlanga, der også selv står bag en række af firmaets unikke designs.
Viccarbe er drevet af passion for æstetik, kreativitet, innovation, kvalitet og tekniske features. Kollektionen repræsenterer møbler fra en lang række anerkendte designere som Patricia Urquiola, Jaime Hayon, Piero Lissoni og John Pawson.
Paustian Magazine Volume 2
Paustian lancerer Paustian Magazine volume 2
Magasinet er fyldt med godt design og smukke ting – og mest af alt interviews og historier.
Læs Paustian Magazine volume 2 her
Paustian søger Key Account Manager
Paustian søger Key Account Manager til kontraktmarkedet
Hos Paustian er kvalitet og design i højsædet.
Til vores kontraktafdeling søger vi endnu en tung salgsprofil, der med sin store møbelerfaring, kan være med til at sætte kvalitet på agendaen og inspirere vores kunder. Vi samarbejder med nogle af landets mest fremtrædende virksomheder. Det er derfor vigtigt, at du kan begå dig på alle niveauer og at du besidder en naturlig evne til at skabe langsigtede og tillidsbaserede relationer.
I jobbet arbejder du selvstændigt med dine kunder og vil blive ansvarlig for hele salgsprocessen, der strækker sig fra den indledende behovsafdækning, over udarbejdelse af komplekse løsningsforslag/tilbud til de endelige kontraktforhandlinger. Processen forløber som oftest over lang tid, hvorfor det er vigtigt at du formår at fastholde kunden.
Ansvarsområde:
– Videreudvikling af eksisterende relationer til kunder, arkitekter og leverandører.
– Opsøgende salgsarbejde og bearbejdning af kundeemner og projekter.
Kvalifikationer:
– Vi forventer at du har en tung salgsprofil og erfaring med B2B salg. Enten til private kunder eller til offentlige organisationer.
– Vi forventer at du har et stort netværk i møbelbranchen; blandt kunder, arkitekter og leverandører.
– Du har en god forretningsforståelse og sans for godt købmandskab.
– Du er opsøgende og har en udadvendt og vindende personlighed
Vi tilbyder:
– En spændende stilling med en høj grad af selvstændighed.
– En attraktiv lønpakke der matcher dine kvalifikationer
– En inspirerende hverdag med gode kollegaer i vores Utzon-tegnede hus i Nordhavnen
Kontakt:
Ønsker du at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Vibeke Ramsing på vr@paustian.dk eller 20185314.
Send din ansøgning senest 26. november til: job@paustian.dk.