Paustian søger en erfaren salgsleder til at lede og udvikle vores belysningsafdeling i København

Til vores flotte og prisvindende butik i hjertet af København søger vi en salgsleder med mangeårig erfaring og dyb kendskabsgrad indenfor belysning samt detailhandel. Som salgsleder bliver du ansvarlig for belysningsafdelingen. Vi søger en udadvendt og kundeorienteret profil, der kan råde, vejlede og inspirere vores kunder samt indgå i et mindre team af erfarne og ambitiøse kollegaer. Stillingen er placeret i vores butik i indre København med ansættelse snarest muligt.

Arbejdsområde: 

Som salgsleder for belysning i Paustian bliver du ansvarlig for at udvikle og lede belysningsafdelingen, hvor du skal bidrage til, at vi i Paustian kommer i mål med vores ambitioner. Du vil få selvstændige opgaver, som du skal drible sikkert i mål, ligesom du vil indgå i projekter på tværs af salgsteamet samt koncernens øvrige afdelinger.

Daglige ansvarsområder og opgaver:
  • Drift og udvikle belysningsområdet
  • Sikring af belysningsafdelingen lever op til Paustians standarder
  • Salg og rådgivning
  • Kundeservice

For den rette kandidat er loftet højt og mulighederne mange.

Kvalifikationer: 

For at komme i betragtning til stillingen forudsætter det en mangeårig og dyb lys-erfaring samt ledererfaring inden for lysbranchen. Vi har travlt hos Paustian, og det er vigtigt, at du har et højt drive og formår at holde overblikket, når hverdagen til tider kan være hektisk. Du skal kunne begå dig på både dansk og engelsk på højt niveau.

Din person: 

Som person er du struktureret, detaljeorienteret og forstår at arbejde inden for klare deadlines. Du er administrativ stærk. Du ved hvad der skal til for at skabe langvarige relationer. Du har masser af drive, smil på læben og lysten til at gøre en forskel. Du er en teamplayer, der håndterer en positiv dialog på tværs af afdelinger og gør gerne en ekstra indsats for at tingene lykkedes. Du tager ansvar for at butikkens drift af belysningsafdelingen i det daglige og er med til at skabe en god stemning på tværs af afdelingerne.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Indkøbschef Heidi Winther på hw@paustian.dk.  Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til hw@paustian.dk med ’Salgsleder – Belysning’ i emnefeltet. Alle ansøgninger behandles fortroligt. Vi vurderer og afholder samtaler løbende.

Paustian er et dansk design- og møbelhus med stærke rødder i såvel dansk som internationalt design. Siden 1964 har Paustian stået for noget af det ypperste indenfor design, møbler og indretning – både til private hjem, virksomheder og offentlige organisationer. I 2018 åbnede Paustian et nyt designunivers i hjertet af København – Paustian V/ Strøget.